Jobopslag: Sovende nattevagt med fast bopæl på Livsstilsefterskolen Hjarnø

Brænder du for efterskolelivet? Og drømmer du om at arbejde med unge i et mangfoldigt og inkluderende fællesskab, hvor du kan arbejde tværfagligt og bruge dine pædagogiske og undervisningsmæssige kompetencer? Eller har du en praktisk baggrund, hvor du kan hjælpe i køkken og/eller med rengøring, samtidig med, at du har pædagogiske opgaver?

Så er det muligvis dig, vi søger.

Især hvis du samtidig kan se dig selv som Hjarnø-boer med fast bopæl på skolen, mens du nyder en 360 graders havudsigt.

Vi forventer, at du engagerer dig i efterskolelivet, så du bliver en synlig del af fællesskabet. Du får fast bopæl på skolen i vores tjenestebolig og får funktion som sovende nattevagt i hverdagen, dvs. fra søndag aften kl. 23.00 til fredag morgen kl. 7.00. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, men da en del af arbejdet foregår sovende, vil din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid være på omkring 24 timer. Vi forventer desuden, at du er fleksibel og indstillet på arbejdstider, som kan være både dag, aften og weekend.

Kort sagt søger vi dig, der 

 

  • har en relevant baggrund
  • har erfaring med at arbejde med unge og formår at se ressourcer og muligheder i hver enkelt elev
  • har lyst til at være en del af en ny afdeling, hvor vi sammen skaber rammerne og kulturen
  • kan bidrage med godt humør, nysgerrighed og en evne til at få de unge til at føle sig set, hørt og forstået
  • har lyst til at bo på en efterskole og en lille ø.

Ansøg nu

Kan du se dig selv som en del af holdet? Så send os dit CV og en motiveret ansøgning i én samlet pdf til job@bgi.dk.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Der er bopælspligt, og skolen stiller en ny renoveret 3-værelses-tjenestebolig til rådighed. 

Lejligheden rummer plads til 2 personer og er beliggende på 1. sal i det tidligere stuehus. Der er adgang til balkon på 17 m2, og der er fuld havudsigt fra alle rum.

Ansøgningsfrist: den 11. juni 2021 kl. 12.00. Der afholdes samtaler den 18. juni. Tiltrædelse 1. august 2021.

Har du spørgsmål?

Det er muligt at stille spørgsmål og høre mere om Livsstilsefterskolen Hjarnø til info-aften på Zoom den 7. juni kl. 19.00. Tilmeld dig ved at skrive en mail til info@bgi.dk.

IMG_4235.jpg

Nyt fra Livsstilsefterskolen Hjarnø

Camps og aktiviteter

Vi benytter cookies

OK