Ø-ferie for bedsteforældre og børnebørn på Livsstilsefterskolen Hjarnø

**Covid-19-status: vores camps afvikles lige nu som planlagt, medmindre andet er angivet. Se mere info under praktiske oplysninger nederst på siden.**

Er du og dine børnebørn klar på en sjov, sund, spændende og aktivitetsfyldt ø-ferie på en af Danmarks dejlige øer? En skøn ferie på Hjarnø med rig mulighed for at være sammen med jeres børnebørn men også med andre bedsteforældre fra det ganske land? Hvor tablets, telefoner og triste miner er pakket væk til fordel for skægge aktiviteter, store smil, et væld af oplevelser OG masser af nærvær med jer? 

Så læs videre, for det er lige netop det, I får på ø-ferie for bedsteforældre og børnebørn på Livsstilsefterskolen Hjarnø.

Livsstilsefterskolen Hjarnø har fokus på sundhed for krop og sjæl. Det afspejles i både aktiviteter og maden (som vi laver sammen, hvis I vælger ugeferie).

De næste ø-ferie afholdes:

Mandag d. 29. juni - fredag d. 3. juli 2020

Ø-ferie på Hjarnø er sundhed, samvær, nærvær og velvær (e) for krop og sjæl

Glæd jer til

  • Rigelige mængder kvalitetstid sammen med dine børnebørn: tid til at hygge, lege, snakke og drille hinanden…
  • sjove aktiviteter for alle – hvor du møder andre bedsteforældre fra hele landet og nye legekammerater til børnene
  • kreative oplevelser inde og ude
  • strandtur og krabbefiskeri på Hjarnø
  • leg og bevægelse på skolen - og rundt på Hjarnø
  • god og sund mad med plads til masser af snak – vi laver mormordeller og lækker brun sovs – på den sunde (nej, ikke den kedelige) måde :-) og mange andre retter fra da bedste var barn, vi går på jagt efter Hjarnøs spiselige specialiteter hos øens andre beboere…det bliver både hyggeligt og lærerigt ;-)
  • traktorrundtur på Hjarnø med gode historier, myter og eventyr – bl.a. om Kong Hjarne
  • fortælling om morgenen og fællessang morgen og aften, fra både højskole- og familie-sangbogen

for bare at nævne lidt... men selvfølgelig også ”åndehuller”, hvor vi laver aktiviteter med børnene, og du kan trække vejret og lægge benene op til den smukke havudsigt sammen med de andre bedster.

Aktiviteterne afhænger af vind og vejr – og Ø-ferie for bedsteforældre og børnebørn er kort sagt en ferie, der både lader batterierne op - og giver jer en masse dejlige minder sammen.

Dine børnebørn skal være mellem 5-14 år.

Pris for ø-ferie d. 29. juni - d. 3. juli 2020, inklusiv færgetransport til Hjarnø

1 bedsteforælder + 1 barnebarn: 3.990 kr

earlybird 3.490 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

1 bedsteforælder + 2 børnebørn: 4.985 kr

earlybird 4.485 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

1 bedsteforælder + 3 børnebørn: 5.980 kr

earlybird 5.480 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

2 bedsteforældre + 1 barnebarn: 6.995 kr

earlybird 6.495 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

2 bedsteforældre + 2 børnebørn: 7.980 kr

earlybird 7.480 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

2 bedsteforældre + 3 børnebørn: 8.975 kr

earlybird 8.475 kr (gælder frem til og med d. 31. maj)

Praktiske oplysninger

Pladserne fordeles efter "Først-til-mølle-princip". Vi forbeholder os retten til at aflyse ved for få tilmeldte.

Særlige muligheder i forbindelse med Covid-19
Vores camps afvikles lige nu som planlagt, medmindre andet er angivet

Dog følger vi naturligvis myndighedernes råd og retningslinjer. Er der noget, der gør din deltagelse utryg, når vi nærmer os camp-start, refunderer vi det fulde beløb for din tilmelding. Må vi, mod forventning, aflyse én eller flere camps, refunderer vi på samme måde det fulde beløb for din tilmelding. Evt. aflysninger meldes ud via vores tilmeldingssystem, og snarest muligt efter der er truffet beslutning herom.

Tilmeld jer Ø-ferie for Bedster og børnebørn

Tilmeldingsfrist d. 1. juni 2020

Se alle vores camps og aktiviteter

Se vores faciliteter

Faciliteter

Vil du vide mere om ø-ferie?

Kontakt os

Vi benytter cookies

OK