Livet som elev på Livsstilsefterskolen Hjarnø

Måske overvejer du at blive elev på Livsstilsefterskolen Hjarnø - måske er du allerede meldt ind.  Uanset om du skal gå på skolen næste år, står på venteliste eller endnu ikke ved, hvornår du får chancen, kan vi fortælle dig én ting; Der er masser at glæde sig til!

Så snart du begynder dit år på livsstilsefterskolen, kommer du til at møde din roomie og din husgruppe, gå til undervisning, bevæge dig, være kreativ, rejse, råhygge og skraldgrine sammen med de andre, der har det samme mål som dig;

At begynde en livsstilsændring, hvor du bliver gladere for din krop og tror mere på dig selv, hvor du finder glæde ved at bevæge dig og være dig – og selvfølgelig - det vi alle sammen glæder os til; hvor du får en masse nye venner i et lille trygt fællesskab med plads til alle.

Kort sagt er livet – og året - på Livsstilsefterskolen Hjarnø for dig, der;

  • drømmer om at komme på efterskole og møde en masse nye venner
  • gerne vil have hjælp til at nå de mål, du drømmer om
  • gerne vil gå i skole uden ondt i maven og med en større tro på dig selv
  • gerne vil være en del af et fællesskab uden mobning, kliker og ensomhed
  • har mod på nye udfordringer og ønsker en forandring for dig selv
  • ønsker fokus på DIG. Ikke kun på at styrke dig fagligt, hjælpe dig med at tabe dig eller til at du bevæger dig mere. Men på HELE dig. Så du har det godt både i kroppen og i hovedet.
  • tør udfordre dine gamle vaner (på den sjove måde, hvor du oplever masser af successer)
piger 2.jpg

Som bonus kan vi også lige fortælle dig, at;

  • du kommer til at gå på en efterskole med maksimalt 60 elever
  • du kommer til at opleve meget mere, end du tror – bl.a. på de 3 udenlandsture i løbet af dit efterskoleår (den sidste tur glæder vi os især til at fortælle dig om!)
  • du kommer til at bo på en skole med både drenge og piger i vores husgrupper

Glæder du dig allerede?

Det kan vi godt forstå. Mens du venter på at begynde dit år, kan du læse mere om, hvad livet på Livsstilsefterskolen Hjarnø blandt andet kommer til at byde på. Du finder en masse info i menuen lige herunder. Du kan f.eks. læse om hverdagen, fællesskabet, værelserne og maden.

Læs mere

Camps, aktiviteter og besøgsdage

Se alle

Faciliteter

Se alle

Nyheder

Se alle

Vil du vide mere?

Så ring eller skriv gerne til os

Line Hansen, tlf. 60988040 eller mail: line.hansen@bgi.dk

Vi benytter cookies

OK