Godt at vide for mor og far om Livsstilsefterskolen Hjarnø

Inden du sender din datter eller søn på efterskole, har du måske en masse spørgsmål til efterskolelivet på Livsstilsefterskolen Hjarnø, som du gerne vil have svar på. Det kan vi godt forstå. Vores efterskole FAQ for Livsstilsefterskolen Hjarnø rummer derfor svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Hvilke klassetrin har I på skolen? Og hvor mange elever er der på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Livsstilsefterskolen Hjarnø er for både piger og drenge i 9. og 10. klasse. Vi har plads til i alt 60 elever. 

Hvordan ser det ud med ventelisten?

Ventelisten og dens længde varierer fra år til år. Der sker hele tiden justeringer og bevægelser på den, men så længe dit barn er skrevet op, er der god chance for at få plads på skolen. Hvis du vil vide, hvordan det ser ud lige nu, er du velkommen til at kontakte os.

Kan man komme på besøg og få en rundvisning?

Der er rig mulighed for at besøge Livsstilsefterskolen Hjarnø til en af vores mange besøgsdage hen over året. Du kan finde vores besøgsdage her.

Har du ikke mulighed for at komme på en af de planlagte besøgsdage, så kontakt os. Så finder vi et tidspunkt sammen, hvor du kan komme på besøg og høre nærmere om Livsstilsefterskolen Hjarnø og se skolen.

Hvordan kommer man til Hjarnø?

Der går en færge fra Snaptun til Hjarnø ca. 3 gange i timen. Sejlturen varer ca. 5 minutter.

Det er muligt at komme til og fra Snaptun fra flere forskellige destinationer (København, Haderslev, Aalborg, Aarhus, Horsens) med vores busselskab DK Bus om fredagen og søndagen.

Skal man være overvægtig for at gå på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, det skal man ikke.

Livsstilsefterskolen Hjarnø er både for dig, der ønsker at tabe dig, men også for dig, som vejer lige tilpas.

Fælles for alle som vælger Livsstilslinjen er, at man ønsker en sundere livsstil og vil arbejde med personlig udvikling. Så det kan være, du vil lære at lave og spise mere sundt mad, du vil styrke din mentale sundhed og få mere overskud, selvværd og selvtillid, eller du vil i gang med at at være mere aktiv og finde glæden ved motion. Alt dette i et positivt og anerkendende fællesskab.

Hvordan forbereder jeg mit barn bedst muligt på det kommende forløb?

Inden dit barn bliver optaget til et skoleår på Livsstilsefterskolen Hjarnø, mødes vi til en indledende samtale, hvor vi sammen finder frem til, om Livsstilsefterskolen Hjarnø er det rigtige valg for jer. På dette møde vil vi tale meget mere om, hvordan I forbereder jer bedst muligt til det kommende år.

Inden opstart inviteres i også til en orienteringsdag, hvor i hører mere om, hvilke forventninger I kan have til det kommende efterskoleår, og hvad der forventes af jer og jeres barn, når i siger ja til Livsstilslinjen på BGI akademiet Hjarnø. På den måde kan I forberede jer bedst muligt.

Er der nul sukkerpolitik på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Det er ikke muligt at købe slik, sodavand eller lignende på skolen, og da der er langt til den nærmeste lokale butik og kiosk, sættes der en naturlig begrænsning for indtaget af sukker og lignende usunde fristelser. 

Formålet med opholdet på Livsstilsefterskolen Hjarnø er at opnå en sundere livsstil både fysisk og mentalt, og en del af det, er at begrænse indtaget af de tomme kalorier, som ikke bidrager med hverken god energi eller mæthed. Vi går dog ikke ind for et direkte forbud mod disse ting, men vil opfordre til at man ikke medbringer disse ting hjemmefra, og at man følger kostprincipperne på Livsstilsefterskolen Hjarnø - som giver plads til lidt slik, kage eller andet en gang i mellem. Det hører du meget mere om til Orienteringsdagen og til den indledende samtale. 

Mit barn har oplevet mobning. Vil det også kunne ske på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, det vil det ikke. Og med stor sandsynlighed er dit barn ikke den eneste på skolen, som har oplevet det. Mobning tolereres ikke på Livsstilsefterskolen Hjarnø!

Tværtimod er der stort fokus på at undgå mobning og sammen med eleverne udarbejder vi en politik imod mobning i starten af året. 

En vigtig del af det at være elev på Livsstilsefterskolen Hjarnø er, at man føler sig værdsat i det fællesskab, man er en del af. For et godt og positivt fællesskab er med til at give gode betingelser for den personlige udvikling og de gode livsstilsændringer, dit barn skal i gang med på efterskolen. Derfor har vi fællesskabet og gode relationer i fokus hele skoleåret.

Mit barn er ikke vant til at lave idræt og dyrke motion

Det gør bestemt ikke noget, så længe dit barn er åben over for at prøve forskellige motionsformer og deltage aktivt i bevægelsesfagene og den daglige motion.

Vi starter på det niveau, dit barn kommer med, og dit barn vil derfor ikke opleve, at være "den gode" eller "den dårlige" men snarere "en del af holdet".

Bor piger og drenge i blandede bo-enheder?

Ja, det gør de. Du kommer til at bo på værelse med en eller to af samme køn, men boenhederne er blandede, så både piger og drenge bor i samme hus og oplever en hverdag sammen som en lille familie.

Skal man have en bestemt religion for at gå på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, det skal man ikke.

Her er der plads til alle som vil fællesskabet, og som ønsker en livsstilsændring med fokus på sundhed, selvværd og personlig udvikling

Er der mulighed for at vælge kreative fag eller aktiviteter?

Det kreative kan indgå i dit efterskoleår som en del af dine valgfag, bevægelsesfag eller som en del af den frie tid.

På Livsstilsefterskolen Hjarnø findes der er et skønt kreativt værksted med udsigt over havet, hvor du kan udfolde dine kreative og kunstneriske sider. Derudover er der en smuk natur og små hyggelige oaser på øen, som indbyder til kreative aktiviteter i den frie tid og til at kombinere kreativitet, kunst og bevægelse.  

Hvordan bliver mit efterskole- og livsstilsforløb?

Du kan se en oversigt over skole- og livsstilsforløbet for Livsstilsefterskolen Hjarnø her (pdf). Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os.

Kommer der ekstra udgifter i løbet af skoleåret?

Nej, der kommer ikke ekstra udgifter til dit skoleophold i løbet af året. Når du har betalt ugeprisen for dit efterskoleophold, har du både betalt for udlandsturene, udflugter, og alt hvad efterskoleopholdet indeholder.

Kommer jeg til at tabe mig på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Vi tilrettelægger efterskoleopholdet med udgangspunkt i dig og dine mål for året. Er det dit ønske at tabe dig, vil du få vejleding og hjælp til det. Følger du de anbefalinger, vi giver, og deltager du aktivt i opholdet og aktiviteterne, vil du med stor sandsynlighed tabe dig.

Hvilke aktiviteter er der for mig, som pige, på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Alle aktiviteter på BGI akademiet Hjarnø er som udgangspunkt både for piger og drenge. Men ind imellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for piger. Det kan være spa og wellness for piger, make up og mode-aftener, dans og tøsehygge og andre ting, som vi finder på sammen med de elever, som går på skolen. Det kan også være aktiviteter med masser af action eller noget kreativt, hvor kun pigerne samles.

Hvilke aktiviteter er der for drenge på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Aktiviteterne på Livsstilsefterskolen Hjarnø er som udgangspunkt for alle, uanset om du er pige eller dreng. Men ind i mellem laver vi nogle særlige aktiviteter kun for drenge.

Det kan være aktiviteter som fisketure, kampsportsevent, e-sportsaften, spa og wellness for drenge og andre aktiviteter vi finder på, sammen med de drenge som går på skolen.

Jeg er ikke så god til for mange mennesker på ét sted, hvordan klarer jeg det på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Det skal du helt sikkert nok klare! Det hjælpes vi ad med at finde ud af, inden du starter op.

Livsstilsefterskolen Hjarnø er en lille efterskole med plads til max 60 elever. Du vil flere gange dagligt være sammen med en del andre i undervisningen, til måltiderne og til aktiviteterne. Men der er også stilletid hver dag og tidspunkter, hvor du kan trække dig lidt og være dig selv. Og du er helt sikkert ikke den eneste der har brug for det. Det er en naturlig del af at være på efterskole - både at være sammen med andre - men også at have brug for tid til sig selv.

Også derfor er der rundt på skolen indrettet små åndehuller, både inde og ude, hvor man kan være sig selv eller sidde i mindre grupper.

Skal man vejes på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Vi laver løbende sundhedstjek på alle elever. Både før du starter, ca. 5 gange mens du går på efterskole og når du slutter. Et sundhedstjek indeholder blandt andet en vejning, men også hvordan du har det fysisk og mentalt. Det vil sige, hvordan du trives. Vi laver sundhedstjek for at både du og vi på skolen, kan følge med i din udvikling.

Der er muligved for at blive vejet hver 14. dag, men det er helt frivilligt, og noget du vælger til.

Kan jeg dyrke E-sport på Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Ja, det kan du – men vi sætter en grænse for, hvor meget skærmtid du har i løbet af ugen.

Skærmtid og E-sport kan sagtens være en del af en sund livsstil, så længe der ikke bruges for mange timer på det.

Når du vælger Livsstilsefterskolen Hjarnø vælger du også fællesskabet til. For at være en del af fællesskabet skal du deltage i det og være en del af de aktiviteter der foregår på skolen både om dagen, aftenen og i weekenden.

Nogle aftener og i bestemte tidsrum i weekenderne vil E-sport være en del af aktiviteterne.

Er det pinligt at tage på en livsstilsefterskole som Livsstilsefterskolen Hjarnø?

Nej, slet ikke. Tværtimod! Det er sejt, og det er modigt, at du vælger at gøre noget ved din sundhed, livsstil og dit selvværd. Det er en gave, som du giver dig selv, og som vi garanterer, at du ikke kommer til at fortryde.

Tænk i stedet på at du med dit efterskoleår på Livsstilsefterskolen Hjarnø, bliver en del af det modige og seje fællesskab, hvor alle har taget beslutningen om at nu vil de gøre det gode for dem selv.

Vil du vide mere?

Kontakt Line Stausgaard Hansen
tlf: 75681022 eller info@bgi.dk

Camps, aktiviteter og besøgsdage

Se alle

Vi benytter cookies

OK